Kom hurtigt i gang og få fuldt udbytte af investeringen

Claus W. Levinsen

Alnor Communication

Det vil som regel være lidt af en mundfuld at skifte fra et gammelt system, som man kender på godt og ondt, til et nyt. De fleste vil ryste en smule på hånden, når de planlægger overgangen, laver alle forberedelserne og lærer alle de nye funktioner at kende.

Oven i denne udfordring ligger der en forventning hos menighedsrådet om, at alt skal spille optimalt, for at retfærdiggøre investeringen.

Heldigvis står man ikke alene som ny ChurchDesk kunde. Produktet har klare kvaliteter og fjern-supporten er meget bedre, end man er vant til fra IT leverandører. For mange vil det dog stadig have stor værdi at støtte sig til en lokal partner, som kan styre forløbet og tage ansvar for, at alt går let og smertefrit.

Alnor Communication tilbyder at tage jer igennem hele processen. Lige fra I tænker på at skifte til ChurchDesk til alt kører, som det skal, og I føler jer hjemme i det nye system.

Vi lægger altid ud med en gratis snak, hvor vi afdækker jeres egne ressourcer og ønsker til forløbet. I skal selv lave så meget som muligt, for det er en del af læringsprocessen. Men vi styrer forløbet og tager os af alt det, som vi på forhånd har aftalt.

Vores priser er moderate og aftales inden vi går i gang. Med base i Sønderjylland er det dér, de fleste af vore aktiviteter ligger, men principielt kommer vi overalt, hvor vi kan give en hånd med.

Kerneydelser

Kalender

Opsætning af kalender incl. taksonomier og evt. flytning fra andet kalendersystem.

Hjemmeside

Opbygning af hjemmesiden iht. ChurchDesk skabelon incl. flytning af indhold fra gammel hjemmeside samt skabelse af nyt indhold i tekst og billeder.

Integration

Integration mellem kalender, hjemmeside, sogn.dk samt andre kirkers kalendere (efter ønske).

Intranet

Intranet med kontakter og filarkiv etableres incl. evt. flýtning af data fra gammelt system.

Procedurer

Ønsker I vejledninger, der beskriver jeres måde at gøre tingene på, udarbejder vi dem gerne på skrift eller som video.

Undervisning og support

Ønsker I instruktioner, undervisning eller har I supportopgaver, som bedst løses hos jer, kommer vi gerne. Besøg faktureres efter medgået tid til 385 kr i timen.

Priser

Opgaver estimeres gerne u/b og fast tilbud gives, baseret på en timepris på 385 kr.
Adhoc opgaver uden forudgående tilbud faktureres efter medgået tid til 385 kr i timen.
Når prisen er aftalt, er vi ikke færdige, før opgaven er løst – uanset reelt tidsforbrug.

Følgeomkostninger 

Kørsel faktureres med 200 kr per påbegyndt time t/r ud over den første time, som er gratis.
Færge- og brobilletter viderefaktureres til kostpris.
Andre følgeomkostninger faktureres ikke.

Udfyld formularen og du vil herefter blive kontaktet af Claus.

Om Claus W. Levinsen og Alnor Communication

IT systemer er ofte årsag til frustrationer og bøvl, men omvendt kan de også gøre livet lettere for os. Derfor ser Claus det som sin opgave at sørge for, at alt er gennemskueligt og let forståeligt.

Claus er kordegn, men han er så meget mere end det. Mange år i salg og marketing, som IT udvikler og som selvstændig Dynamicweb partner har sat sine spor. Fokus er gennem tiden flyttet fra maskinerne til de mennesker, der skal bruge dem og de opgaver, systemerne skal løse.

Tingene skal være enkle og have et klart formål. Derfor er Claus altid meget analytisk i sin tilgang til opgaverne. Forretningsgangene skal være logiske og tilpasset det virkelige liv. Systemerne skal være intuitive og nemme at navigere rundt i – eller bliver de ikke brugt. Derfor har Claus valgt at beskæftige sig med ChurchDesk, som rummer enkle brugerflader og avancerede integrationsmuligheder, uden at komplicere tingene mere end højst nødvendigt.

Claus og hans konsulenter i Alnor Communication fungerer efter samme opskrift. De kan deres kram, men har begge ben på jorden. Ved siden af deres faglige kompetencer er det deres dybe forståelse for livet ude i sognene, der er den afgørende faktor for, at projekterne lykkes så godt.